Beskrivelse

Haderslev Katedralskole er en gammel skole, om end ikke en af de ældste. Alligevel er dens historie hen over 450 år måske en af de mest specielle, noget dansk gymnasium kan bevise.
Bogen Patriae et litreris er beretningen om en skoles udvikling fra reformationenssamfund til informationssamfund i det dansk-tyske grænseland. Skolens grundlægger var hertug, og dens elevtal har svinget mellem en håndfuld og en skare på lidt over tusinde. Hele turen har den gjort fra latinskole over lærd skole til vore dages gymnasium og hf. Tre forskellige fædrelande har den tjent, ti krige har den overlevet. Mindst otte forskellige navne har den haft, og mindst fire forskellige sprog er der blevet talt på dens gange og i dens klasseværelser.