Arrangementer

Indlæser Begivenheder

Beretninger i ler. 

Mette Joensen er uddannet indenfor “freie Kunst” på kunstakademiet i Bremen. Hun arbejder i mange forskellige medier, hvilket man kan få en smagsprøve af i denne udstilling, hvor f.eks. lerobjekter vandrer fra maleri til væg i værket “flyvende kartofler”.

Skulpturen Ego, som viser mange forskellige sider af et ego, og udover ler også indeholder skiver af filt, en cd, kunstharpiks mm., giver også afsæt til en række papirværker.

Kendetegnende for Mette Joensens kunst er ønsket om at fortælle, uden at ville sige noget konkret. Der er hints, modsætninger, kontraster og opfordringer, som tvinger beskueren til at associere og danne egne fortolkninger. Det er beretninger i ler.