Beskrivelse

Bogen er et samarbejde mellem Niels-Peter Wiborg og Historisk Arkiv for Haderslev Kommune, og beskæftiger sig med de russiske krigsfangers ophold i Sønderjylland. Sønderjylland, var indtil Genforeningen i 1920 tysk område, og modtog derfor et større antal af Tysklands krigsfanger, især russiske.
Da en stor del af den mandlige befolkning var indkaldt til krigstjeneste, manglede især landbruget og industrien arbejdskraft, og de russiske krigsfanger var derfor en brugbar og tilgængelig arbejdsstyrke.
Bogens kapitler gennemgrå den historiske baggrund for de russiske krigsfanger, deres ophold, deres forhold og det arbejde de blev sat til indtil krigens ophør.