Lysfesten i Haderslev

En tradition bygges op

 

Med frihedsbudskabet den 4. maj 1945 sluttede fem lange år med tysk besættelse, og det var igen tilladt at tænke og tale frit. Danmark kom ud af mørket og ind i frihedens lys. På årsdagen for befrielsen i 1946 var Haderslevs gader og butikker pyntet i rødt og hvidt. Et af dagens højdepunkter var, da Redningskorpset Zonens ambulancefly kastede en hilsen fra Frihedsrådet ned sammen med et stort Dannebrogsflag, som blev bragt til Rådhuset i Lavgade. Om aftenen gik 2. Regiments Musikkorps gennem byen og indledte festlighederne på Gravene med en koncert, hvorefter Danmarks Radios genudsendelse af frihedsbudskabet med Johs. G. Sørensen og de velkendte signaler fra BBC blev afspillet for de fremmødte. Et par ro-piger blev omsværmet, da de havde fået fat i de eftertragtede 4. Maj-cigaretter. I Storegade og Gåskærgade blev der afholdt asfaltballer med musik og dans, og i de fleste huse blev der sat stearinlys i vinduerne. Aftenen blev afsluttet med et fakkeltog, som udgik fra kasernepladsen med 7-800 fakkelbærere, der gik gennem byen for til sidst på Gravene at kaste faklerne på et bål. Borgmester Orla Christensen holdt båltale, og den officielle del sluttede med et festfyrværkeri på Damhalvøen.

 

Dagen efter, den 5. maj 1946, blev et mindekors rejst på Gammelting til minde om en af de træfninger, der fandt sted den 9. april i Haderslev. Korset var også et minde for de soldater, der faldt for Danmark og for de danskere, der mistede livet i modstandskampen. Over 2.000 mennesker og 39 foreninger med faner var mødt op ved afsløringen, hvor redaktør for Dannevirke, A. Søchting, talte om den frygt, der herskede i dagene op til den tyske kapitulation; en frygt for ”at vore Byer og Gaarde i Krigens sidste blodige Favntag skulde forvandles til rygende Ruiner over Tusinder af Dræbte og Saarede”.

 

I 1947 blev befrielsesdagen benyttet til afsløringen af en mindesten på Aabenraavej for det engelske luftangreb på en tysk militærkonvoj den 4. maj 1945. Repræsentanter for R.A.F. overdrog mindestenen til Haderslev By. Om aftenen holdt foreningen Besættelsestidens Politiske Fanger og Haderslev Hjemmeværnsforening møde på Harmonien.

 

Urolighederne i Tjekkoslovakiet satte i 1948 en dæmper på mindehøjtidelighederne i Danmark – således blev dagen ikke markeret i Haderslev.

 

Damhalvøen og den nyindrettede Dampark dannede rammerne omkring festlighederne i maj 1949. Over 1.000 borgere overværede afsløringen af mindestenen for byens faldne modstandsfolk. Byrådet havde på sit første møde i maj 1945 besluttet at sætte dette minde, og en sten fra Kelstrup Strand var blevet anskaffet.

 

Hos Haderslev Politi blev det en fast tradition at nedlægge en krans ved gravstedet på Gl. Haderslev Kirkegård for politibetjent Peter Helge Madsen, som faldt den 2. april 1945.

 

Haderslev Kaserne tager over

Da det få dage før den 4. maj stod klart, at der ingen officielle festligheder ville være i 1950, tog oberst Gabel-Jørgensen sagen i egen hånd. Haderslev Kaserne blev ramme om et sceneri, som trods det interimistiske arrangement fik meget større værdi, end oberst Gabel-Jørgensen havde forestillet sig – en ny tradition var opstået. Over 2.000 mennesker overværede hejsningen af kasernens store flag kl. 21, i seks offerskåle brændte flammer, og 400 levende lys blev tændt i kasernens vinduer. Obersten talte om Dannebrog som symbol på et frit og uafhængigt land. Lysfesten blev en del af soldaternes 4. maj-arrangementer, som i 1950 indeholdt en lille festlighed for befalingsmænd, værnepligtige og indbudte gæster om eftermiddagen på kasernen, kransenedlæggelse ved mindepladen på kasernens sydmur og efterfulgt af Lysfesten om aftenen.

 

I 1951 afholdtes udover Lysfesten også mindegudstjeneste i Haderslev Domkirke om aftenen, hvor domprovst Flensmark udtalte ”det at være dansk, er at eje i sit Hjerte Hjemkærligheden til Danmark. Den 4. maj 1945 vil ingen her glemme. Det var Guds Haand, der skrev paa Væggen”. Foreningen Besættelsestidens Kammerater holdt mindeappel ved mindesmærket på Damhalvøen. Ved Lysfesten akkompagnerede 2. Regiments Musikkorps operasanger Herman Hansen, der var født i Haderslev – en tradition som holdt sig fra 1951 til 1957.

 

I 1950’erne blev enkelte arrangementer afholdt af modstandsbevægelsens foreninger, Forsvarsbrødrene og Dansksindede sønderjyske Krigsdeltagere; men med den enorme tilslutning ved Lysfesten i 1953 var der ingen tvivl om, at kræfterne og mindearrangementerne fremover skulle ske på Haderslev Kaserne. Henved 5.000 deltog i Lysfesten 1953, hvor borgmester Orla Christensen talte kraftigt imod en tysk genoprustning og mod nynazisme.

 

 

Ved Lysfesterne i 1950’erne deltog mellem 3.-5.000 personer fra Haderslev og omegn, i 1960’erne mellem 4.-6.000, i 1970’erne 2.-8.000, i 1980’erne 2.-8.000, i 1990’erne 1.-10.000, i 2000’erne 1.-6.000 og fra 2010 mellem 5.-10.000. De første år var det hovedsageligt lokale talere; men fra 1955 blev udenlandske og fremtrædende danske politikere inviteret til Lysfesterne, hvorved talerne oftest blev knyttet til inden- og udenrigspolitiske forhold. Budskaberne var sammenhold, fred og frihed. Lyset omtales som glædeslys og forhåbningernes lys.

 

Ved Lysfesterne i 1968-1969 var protesterne mod de amerikanske bombninger i Vietnam konkret til stede – der blev demonstreret mod mindearrangementet. Fredsbevægelsen i 1980érne tog også befrielsesdagen den 4. maj til sig. I 1983 og 1984 blev dagen rammen om en fredelig demonstrationsmarch mellem Sønderborg og Dybbøl med over 1.300 deltagere, som ønskede en fredelig og atomvåbenfri verden. I 1985 rettede oberst N.K. Nørgaard et kraftigt angreb på fredsbevægelsen, som han i årenes løb har udkæmpet mange verbale kampe med.

 

Ved Lysfesten i 1986 blev fange- og modstandsbevægelsens veteraner inviteret til det efterfølgende traktement for indbudte i Gottorpsalen på kasernen.

 

Lysfesten 1989 havde et vigtigt budskab til politikerne. Borgmester Kurt Dørflinger sagde under sin afslutningstale: ”Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vort råb til Christiansborg vil være: Bevar det sønderjyske regiment, Slesvigske Fodregiment, på Haderslev Kaserne. Sønderjyderne forventer det af jer!”.

 

75 året for Danmarks befrielse var planlagt afholdt med en lang række indslag, men den verdensomspændende Covid-19 medførte aflysning af alle festligheder i Danmark. Lysfesttalen af forsvarsminister Trine Bramsen blev tv-transmitteret fra Haderslev Kaserne, hvor hun også lagde en krans for de faldne den 9. april 1940.

 

Lysfest på Haderslev Kaserne

Lysfesterne på Haderslev Kaserne, der fra 1950 afvikledes med militær præcision, beskrives således i Dannevirke 1972:

 

”Endelig oprandt en 4. maj – aften, som man drømte om. Stille, lunt vejr gjorde opholdet på kasernepladsen behageligt. Det gode vejr til trods var der knap så mange mennesker på pladsen som tidligere år, men den nye kriminalserie i fjernsynet har nok sin del af skylden.

 

Men adskillige havde fundet vejen til kasernen, da lysene blev tændt i de mange vinduer og da det store, projektørbelyste dannebrogsflag gik til tops over den gamle kasernebygning.

 

Aftenen er sat i system. En kort velkomst ved oberst R.M. Larsen, lys over pladsen når der synges, hovedtalen – kort og måske lidt uforståelig for de bageste på pladsen – et dygtigt sangkor fra Louiseskolen, en kort tak for arrangementet udtalt af borgmester H.C. Carstensen, hurtig fjernelse af talerstol og dekoration, og i samme øjeblik hørtes tappenstregen trække op.

 

Også i år var et kompagni engelske soldater på besøg, og spejdere gik med fakkeltoget. Forinden var Haderslev Pigegarde og Hjemmeværnets orkester gået gennem byen og havde glædet os med sin musik”.

 

Mindegudstjeneste for Slesvigske Fodregiment

Slesvigske Fodregiment har siden 1958 afholdt mindegudstjeneste over regimentets faldne den 5. maj. Ved kampene den 9. april 1940 faldt fire af regimentets soldater, og under besættelsen mistede 12 befalingsmænd og soldater livet. Gudstjenesten er i dag en af de mest højtidelige i Haderslev Domkirke. Smukt og enkelt i sin form taler historien sit stærke sprog, hvor hele regimentet deltager.

 

Mindegudstjenesten er en del af regimentets øvrige mindehøjtideligheder i Haderslev Domkirke, ved Hertug Hans Kirken den 9. april og på Haderslev Kaserne, den 4. maj. I 1960 fik regimentet overladt Cederfeld de Simonsen kapellet i Domkirken. Her anbragte regimentet en mindebog for sine faldne 1813-1945. Et blad i mindebogen vendes hver uge af regimentet. I kapellet findes den originale fane fra kampen ved Bodum i 1813. Mindegudstjenesten bliver overværet af over 1.000 indbudte gæster.

 

Hovedtalere ved Lysfesterne

 

1950 Oberst C. Gabel-Jørgensen

1951 Oberst C. Gabel-Jørgensen

1952 Stiftsamtmand J. Pinholt

1953 Borgmester Orla Christensen

1954 Biskop C.W. Noack

1955 Kaptajn I.W Michael Iversen, Varinke Wichfeld Muus og redaktør Jacob Kronika

1956 Medlem af Frihedsrådet Erling Foss og Canadas ambassadør H. Feaver

1957 Statsminister H. C. Hansen og generalløjtnant Sir Cecil Sugden

1958 Medlem af Frihedsrådet Frode Jakobsen og oberst Aage Højland Christensen

1959 USA’s ambassadør Val Peterson og biskop Frode Beyer

1960 Stiftamtmand J. Pinholt

1961 Biskop Fuglsang-Damgaard

1962 Biskop H.B.L. Øllegaard

1963 Kommandør Kai Hammerich

1964 Overrabbiner Marcus Melchior

1965 Oberst og slotsforvalter C. Gabel-Jørgensen

1966 Medlem af Frihedsrådet Frode Jakobsen

1967 Fhv. kirkeminister Arne Sørensen

1968 Indenrigsminister Poul Sørensen

1969 Biskop Th. V. Kragh

1970 Professor Mogens Fog

1971 Generalmajor H.A.I. Petersen

1972 Økonomi- og budgetminister Per Hækkerup

1973 Fhv. forsvarsminister Knud Østergaard

1974 Redaktør Ole Bernt Henriksen

1975 Professor H.P. Clausen

1976 Hjemmeværns kommitterede Poul Søgaard, MF

1977 Fhv. politimester Erik Bøving

1978 Statsminister Anker Jørgensen

1979 Rektor Bent Noack

1980 Stiftamtmand C.A. Vagn-Hansen

1981 Forsvarschef, general K. Jørgensen

1982 Fhv. udenrigsminister K.B. Andersen

1983 Folketingsmedlem Erhard Jacobsen

1984 Statsminister Poul Schlüter

1985 Fhv. minister og generalkonsul Jørgen Peter Hansen

1986 Undervisningsminister Bertel Haarder

1987 Folketingsmedlem Birte Weiss

1988 Trafikminister Frode Nør Christensen

1989 Formand for Socialdemokratiet Svend Auken

1990 Kammerherre Frans Axel Lassen

1991 Forsvarsminister Knud Enggaard

1992 Biskop Søren Lodberg Hvas

1993 Professor H.P. Clausen

1994 Fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen

1995 Generalkonsul Lorenz Rerup

1996 Forsvarschef, admiral H.J. Gaarde

1997 Forsvarsminister Hans Hækkerup

1998 Kammerherre, hofmarskal Søren Haslund-Christensen

1999 Forsvarschef Christian Hvidt

2000 Generalløjtnant Hans Jesper Helsø

2001 Biskop Kjeld Holm

2002 Generalmajor Gunnar Lange

2003 Fhv. forsvarsminister Jan Trøjborg

2004 Fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen

2005 Udenrigsminister Per Stig Møller

2006 Forsvarsminister Søren Gade

2007 Erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen

2008 Undervisningsminister Bertel Haarder

2009 Oberst Keller Nielsen

2010 Fhv. forsvarschef, general Hans Jesper Helsø

2011 Formand f. forsvarsudvalget Hans Chr. Thoning

2012 Oberst Leif Hommel Nielsen

2013 Forsvarsminister Nick Hækkerup

2014 Forsvarsminister Nicolai Wammen

2015 Tidl. statsminister Lars Løkke Rasmussen

2016 Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

2017 Prorektor Lykke Friis

2018 Forsvarschef Bjørn Ingemann Bisserup

2019 Biskop Marianne Christiansen

2020 Forsvarsminister Trine Bramsen

2021 Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik

2022 Forfatter og historiker Tom Buk-Swienty

2023 Generalsekretær for Dansk Røde Kors Anders Ladekarl

2024 Forsvarsminister Troels Lund Poulsen

2025 Folketingets formand Søren Gade