Foredrag på Slesvigske Vognsamling den 5. oktober kl. 19.

 

Velo-Claus fortæller om sin passion for racercykler og Tour de France

Claus Ostenfeldt, der kalder sig Velo-Claus, har en stor samling af racercykler, der har kørt Tour de France og andre store cykelløb. Et udvalg af de fineste og mest interessante indgår i sommerudstillingen på Slesvigske Vognsamling. I foredraget vil Velo-Claus fortælle om cyklerne, cykelrytterne, og hvordan de har fanget hans interesse.

Velo-Claus synes, at cyklerne er smukke, men de er ikke blot til pynt. I 2012 mødte han den italienske læge Gin Carlo Brocci fra Toscana, der siden 1999 har organiseret de såkaldte Eroica-løb: Heroiske cykelløb på vintage-racercykler efter gamle traditioner, dvs. på grusveje – ”strata bianci” som man siger på italiensk – og uden moderne kommunikationsteknologi. Det var i Sydafrika, de to mødtes under et løb i Montagu, og Velo-Claus tilbød sig som sponsor for Eroica-løbene.

Det første Eroica-løb blev kørt i Toscana, og det har nu udviklet sig til verdens næststørste cykelløb med omkring 9000 deltagere. I dag afholdes der også Eroica-løb i Tyskland, Spanien, England, Japan og Californien. Det handler om at gennemføre og ikke om at vinde.

 

Efter foredraget vil der være kaffe, bobler og kage. Entré er 40 kroner per person. Tilmelding til Mikkel Leth Jespersen på tlf. 40 31 16 17 eller e-mail milj@haderslev.dk