Arrangementer

Indlæser Begivenheder

Udstilling: KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde

Kamma Svensson blev født i Sønderborg, voksede op i Flensborg og havde sin ungdom i Haderslev. Under studietiden i Tyskland sendte hun illustrerede artikler hjem til danske aviser, i 1940’erne deltog hun i debatten om kvinders rolle i hjemmet og på arbejdsmarkedet, og gjorde senere karriere på blandt andet Berlingske Tidende og Politiken, hvor hun var ansat fra 1950 – 1971.

Udstillingen om hende og hendes kunstneriske verden tegner et portræt af kvinden og illustratoren, med sine meningers mod. Kamma Svensson valgte i en tid præget af forskellige krige at dyrke skønheden i sine billeder, fremfor at lade angsten vinde.

Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke; så kom og lær kvinden med de ranke stærke kvindeskikkelser at kende.