Arrangementer

Hertug Hans Festival 2026
29. maj- 09:00 - 31. maj- 22:00
| GratisHertug Hans Festival
Traditionen tro afholdes der igen i år Hertug Hans Festival. Damparken danner atter rammerne om den historiske landsby, med værksteder, lejrliv og en altomfavnende stemning af middelalder og renæssance, hvor du kan møde gøglere, musikanter, riddere, dukketeater, heste, irske ulvehunde, rovfugle og meget mere. Et sted, som emmer af hygge, leg og læring for hele familien, og her har vi en fælles stand med Haderslev arkiv- og museumsforening, hvor du kan deltage i flere forskellige underholdende aktiviteter, blandt andet:
- Corn hole spil
- Renæssance selfie
- Farvelæg din egen Lutherrose
Hertug Hans Festival afholdes fra fredag d. 29.5 til og med søndag d. 31.5; her er det værd at bemærke, at der er børnedag for skolerne fredag d. 29.5 fra klokken 9-12.30, lørdag kan du finde os mellem kl. 10-18 og søndag kl. 10-15.
Du kan finde yderligere oplysninger om hele festivalprogrammet her.
Vi glæder os rigtig meget til nogle festlige dage i renæssancens tegn.