Arrangementer

Indlæser Begivenheder

Foredrag ved Louise Klinge

Det var med ønsket om at skabe økonomisk opblomstring, at Christian VII inviterede Brødremenigheden til at bygge en by på hans jorde i Tyrstrup i den nordlige del af Slesvig. Resultatet blev Christiansfeld, en by der 2023 fylder 250 år.

I dette foredrag vil museumsinspektør Louise Klinge fortælle om Christiansfelds grundlæggelse, en by der var planlagt i mindste detalje efter Brødremenighedens ideal. Christiansfeld adskilte sig fra landsdelens øvrige byer med sine lange lige gader, sine høje gule murstenshuse og sin byplan, der afspejlede Brødremenighedens samfundsstruktur og religion. Også i dag er Christiansfeld helt unik, og byen har siden 2015 været på UNESCO’s liste over umistelig verdensarv.